Indhold:
Hvad er Chai te?
Chai latte pulver – instant chai
Sådan brygger man Chai te
Hvilke chai blandinger findes der?
Chai med- og uden koffein
Chai-te er en sød te der har sin oprindelse i Indien, hvor den typisk tilberedes på en stærk Assam-te tilsat en række krydderier heriblandt kanel, nellike og kardemomme. Som modstykke til de mange krydderier, brygges chai-te normalt på mælk, hvilket giver den en cremet konsistens og en god balance mellem de skarpe og de milde smagsindtryk.
Chai-te er blevet meget populær i Europa og USA, efter sidstnævnte tilpassede den indiske drik til den vestlige smagskultur. Perch’s tilbyder både Instant Chai og egne Chai-blandinger, hvis De er på udkig efter en god Chai-te. De kan købes online såvel som i butikken i København.
Chai latte pulver – instant chai
I en travl hverdag på kontoret kan det være svært at finde tid til at brygge en traditionel kop Chai te, men heldigvis findes der et velsmagende alternativ i form af Chai latte pulver, hvor De får en færdig blanding af Chai te, krydderier, sukker og tørret mælk, som blandes med varmt vand for at lave en kop instant Chai latte.
Vores instant Chai latte pulver er et fremragende og velsmagende valg, når De har brug for en hurtig og nem måde at nyde en kop Chai te på.
Perchs Instant Chai te er lavet ved at tørre tebladene og krydderierne, så de kan nemt opløses i varmt vand. De skal derfor ikke bruge tid på at brygge te, men blot nyde den velsmagende Chai te.
Den mest almindelige te-variant i Chai latte pulver er sort te, men der findes også varianter produceret på grøn eller hvid te. Ligeledes kan De opleve, at pulveret er tilsat forskellige smagsgivere som f.eks. vanille eller karamel.
Med den høje kvalitet og unikke blanding af krydderier som ingefær, kanel, kardemomme, nelliker og sort peber, samt sukker,får De med Perchs instant Chai te classic den søde og cremede klassiske smag.
Så hvis De har en travl hverdag og ikke har tid til at brygge en traditionel kop Chai te, er Perchs instant Chai te et velsmagende alternativ, for at nyde en kop Chai, når det passer Dem.
Sådan tilbereder De Chai latte te med instant pulver
Perchs instant Chai te kan tilberedes på under 1 minut. Fremgangsmåde: Opvarm vand til 80 grader og tilsæt 25 g. Instant Chai pr 1,5 dl vand, rør Chai-blandingen godt rundt og nyd.
Hvad er forskellen på Chai te og Chai latte?
Chai te er en traditionel indisk te, der er lavet med en blanding af sort te, krydderier som kanel, ingefær, kardemomme, nelliker og sort peber. En traditionel Chai te er som regel uden mælk.
Chai latte er en moderne variation, hvor chai te er blandet med varm mælk og ofte også med et skum af skummetmælk. I danske folkemunde er udgaven med mælk den mest kendte variation og omtales typisk som Chai.
Den primære forskel er at Chai latte er en version med mælk og en skum af skummetmælk og Chai te er en te kun med krydderier.
Sådan brygger De Chai te
En kop Chai te brygges som en helt almindelig te, hvor vandet bringes op til kogepunktet på 100° hvorefter De lader teen trække i 5-7 minutter.
Ønsker de at brygge en mere traditionel kop Chai te, kan De vælge at blande teen med mælk.
For det bedste resultat anbefaler vi at De varmer mælken langsomt op og lader den trække med krydderierne. På den måde får De den fulde smag ud af Deres Chai te.
Det er vigtigt at mælken holdes på en temperatur ved max 80 – 90 grader, så den ikke kommer op at koge, ellers kan det medføre at mælken brænder på.
Skulle det være nødvendigt at bringe lidt sødme til Deres Chai te, kan sødemidler som honning, rørsukker, hvidt sukker, brunt sukker eller andre sukkerarter, være et godt valg til krydderierne i Chai teen.
Hvor lang tid skal chai te trække?
Trækketiden for chai te vil variere afhængigt af krydderiblandingen og Deres smag, men vi anbefaler at De lader Chai teen trække i 5-7 minutter.
Ønskes en kraftigere te, kan De lade den trække lidt længere, det er dog vigtigt at bemærke, at te med garvesyre kan blive bittert, hvis den trækker for længe.
Hvilke Chai teblandinger findes der?
- Indisk Chai: Vi har sammensat en Indisk Chai af Assam, kanel, appelsinskal, nellikeknopper, fennikel og enebær. Ikke sjældent kaldes Chai for teens Cappuccino.
- Rooibos Sweet Chai: Udover basen, som er en rød Rooibos, indeholder denne Rooibos blanding ingefær, kanel, kardemomme og vanilje. Rooibos indeholder ikke koffein eller garvesyre.
- Luksus Chai: Perchs Luksus Chai er baseret på alt det bedste fra vores French Masala Chai, Indiske Chai og vores Rooibos Sweet Chai. Denne blanding kan med fordel laves med mælk.
- French Masala: Urtete baseret på kanel, ingefær, sort peber og nellikeknopper. Denne te en en ren urtete og indeholder derfor ikke koffein.
Vi har udover vores udsøgte Chai blandinger, sammensat en sort eksklusiv gaveæske med 4 dåser aromatisk Chai te:
Rød dåse med 30 g. Darjeeling. En klassisk sort te fra Indien.
Orange dåse med 40 g. Kejser the. Sort blød the fra Kina.
Pink dåse med 40 g. Queens Blend. Sort the med grøn Gunpowder te og bergamot aroma.
Lilla dåse med 40 g. Luksus Chai. Sort te fra Indien, Rooibos og krydderier.
Denne eksklusive gaveæske er en betænksom gave til en der elsker Chai te, som værtindegave eller en fremragende introduktion for Dem til Chai te verdenen.
Er der koffein i Chai te?
Ja, Chai te indeholder, som både hvid te, grøn te og sort te, koffein. Mængden afhænger af den te-type, som chai teen er brygget på. Dog er mængden typisk lidt lavere end en almindelig kop te, fordi Chai teen blandes op med mælk.
De kan dog finde flere varianter af Chai te, som er koffeinfri, som f.eks.:
Rooibos Sweet Chai og andre Rooibos varianter.
French Masala og andre Masala (Chai) varianter
De har altså mulighed for at nyde en kop varm Chai te om aftenen. De koffeinfrie Chai teer har alle en fantastisk kraftfuld smag, og kan brygges på samme måde, som en almindelig chai te med koffein.
Hvordan skal Chai te opbevares?
Vi anbefaler altid at te opbevares helt lufttæt og væk fra sollys. Dette gælder også for Chai te. Vil De være helt sikker på at smagen og de sunde egenskaber bevares, skal Chai te opbevares køligt i lufttætte tedåser beregnet til formålet, og gerne i køleskab.
Når først De har åbnet pakken med Chai te, bør De drikke den inden for kort tid, da teens friskhed vil aftage.