Ledige stillinger

Vi søger løbende medarbejdere til vores butikker i København, Odense, Aarhus og CPH Lufthavn. Se ledige stillinger nedenfor.

Tjener / Butiksassistenter søges til vores Tea Room i Kronprinsensgade 

Vi søger fuldtids butiksassistenter til vores Tea Room i København.

Vi tilbyder: 

  • 37 timer om ugen
  • Søde kollegaer
  • Hyggeligt og travlt arbejdsmiljø
  • God viden om te og Perchs historie

 

Vi forventer, at du: 

  • Har erfaring indenfor servicebranchen
  • Kan se dig selv være i stillingen i mindst 1 år.
  • Er ansvarsfuld og er god til at holde overblik
  • Har interesse i at arbejde med et historisk brand og videreformidle teviden
  • Kan bevare roen i travle situationer
  • Trives godt med kundekontakt og kan udvise et højt service niveau

Send en ansøgning med CV til Anna via [email protected].

Vi søger en regnskabsansvarlig til vores kontor i København

en ny regnskabsansvarlig, der kan indgå i et team bestående af en CFO og to regnskabsmedarbejdere.

Om stillingen:

Som regnskabsansvarlig har du overblikket og kan tage det overordnede ansvar for bogholderiet. Du bliver ansvarlig for at tage de tunge driftsmæssige opgaver, se tingene proaktivt samt have sans for detaljer og som har lyst til at lære nye ting ud over nedenstående opgaver. Du vil bl.a. arbejde med:

  • Sikre korrekt bogføring og afstemning af bank, debitorer, kreditorer, lager og periodiseringer
  • Vedligeholdelse af anlægkartotek – og forhåbentlig snart en digitalisering heraf
  • Ansvarlig for moms-, skatte- og afgiftsindberetninger. Afstemning og sandsynliggørelse heraf
  • Være administrator i Planday (HR-system) og være go-to person for HR-spørgsmål
  • Forestå og gennemgå lønudbetalinger, herunder afstemning af løn
  • Kontakt til offentlige myndigheder i Danmark, Sverige og Norge
  • Deltage i ESG-rapportering
  • Deltage i udarbejdelsen og lukning af måneds- og årsregnskaber
  • Samarbejde med eksterne revisorer i tre lande
  • Deltage i implementering af interne økonomiske processer og kontroller

Vi forestiller os, at du har:

  • Relevant uddannelse inden for regnskab, økonomi eller revision (f.eks. HD(R), merkonom, diplomuddannelse eller tilsvarende)
  • Minimum 10 års erfaring inden for regnskab, gerne i en lignende stilling
  • Erfaring med Uniconta er en fordel, men ikke et krav, og habil bruger af IT-værktøjer og gerne Excel på højt niveau
  • Erfaring fra salgsvirksomhed, blandt andet med lagerstyring
  • Stærk analytisk sans og evne til at arbejde struktureret og detaljeorienteret.
  • Gode kommunikationsevner
  • Proaktiv og løsningsorienteret tilgang til arbejdsopgaver
  • Er fleksibel og ser det som en fælles opgave at overholde deadlines, især ved måneds- og årsafslutning
  • Velformuleret i både skrift og tale på dansk, og kan begå dig på nordisk og engelsk i såvel skrift som tale

Vi tilbyder:

  • Mulighed for at arbejde centralt i København
  • Arbejde med digitalisering
  • Arbejde nordisk
  • Traditionsrig virksomhed med lyst til mere
  • Mulighed for udvikling af kompetencer og stilling