Det er hovedsageligt kvinder, der plukker te. Kvinderne siges at være bedre plukkere end mænd, da de er mere detaljerede i deres plukning.
De plukker kun de øverste topskud, som giver den bedste smag.
Mændene har en tendens til at være for grove i deres plukning. En øvet teplukker kan plukke mellem 30 og 35 kg topskud om dagen.

Til de flotteste teer plukker man “two leaves and a bud” – det midterste skud og de to øverste sideblade. Legenden siger, at de bedste Darjeeling-teer – ”teens champagne” – plukkes med jomfruhånd i morgengryet.

Der er stor forskel på, hvor meget og hvor tit der høstes. I lavereliggende områder høster man hele året, mens man fx på Himalayabjergenes skråninger kun høster fire gange om året. First flush, som er det første pluk efter at busken har hvilet, siges ofte at være det bedste og fineste pluk.

Det første Darjeeling-pluk er altid ventet med længsel i tekredse, og har siden clipper- dagene været genstand for en konkurrence om, hvem der kunne bringe first flush-teerne hurtigst hjem.

I dag går der ofte kun fire-fem dage, fra det første pluk er høstet, og til det er at finde i Europa.

De færreste ved, at alle teer nedstammer fra en og samme plante. Den oprindelige botaniske betegnelse er Camellia sinensis (L.O Kuntze), og planten blev først observeret i Kina. Den svenske botaniker Carl von Linné var den første, der klassificerede planten, og Camellia‘s botaniske stamtræ omfatter i dag over 250 arter af stedsegrønne planter.

Camellia sinensis kaldes ofte for den kinesiske plante, og det er stiklinger fra den, der har givet liv til alle de varianter af theplanter, man kender i dag. Camellia sinensis kan blive op til 5 meter høj, og voksede oprindelig fortrinsvis i Kina, Tibet og Japan, men senere også i Indien og på Sri Lanka. Planten kan med fordel dyrkes i op mod 100 år, og den er stabil i bjergrige egne med kølige nætter. Når vi hælder vand over bladene fra Camellia sinensis, og dens tæt beslægtede the varianter, så taler vi om the.

Tebuskens blade er mørkegrønne og blanke på overfladen. Ikke sjældent skyder der blomster fra busken, men man forsøger at undgå blomsterskydningen, da den, til trods for sin skønhed, som regel giver mindre høstudbytte. Tebusken laver også en lille, muskatagtig frugt, der indeholder planteolie, men denne olie udvindes stort set ikke. Bladene er hårde og vokser bedst, hvis klimaet er varmt og fugtigt. Jordbunden har også stor betydning for væksten. En sur jordbund giver optimale vækstbetingelser for planten. De daglige temperaturer skal helst befinde sig mellem 10 og 30 grader, og regnmængden bør være på ca. 200-250 cm om året. Planten vokser derfor bedst i tropisk og subtropisk klima.

Også højden over havet har stor betydning for smagskompleksiteten. Jo højere oppe, planten vokser, desto langsommere skyder de nye topskud. Thebusken gror fint i højder helt op til 2.800 meter. Her bliver høstudbyttet naturligvis væsentligt mindre, men til gengæld bliver kvaliteten ofte langt højere. De bedste kvaliteter er de såkaldte high grown-theer, der vokser i over 1000 meters højde.

Hvad enten man taler om hvid, grøn, oolong eller sort the, så stammer al the fra én og samme plante. Resultatet afgøres af klima, højde, jordbund, sæson og efterbehandling. Plantens alder spiller også en rolle. Ældre planter giver normalt en mere kompleks og spændende bouquet, og enkelte theplanter kan blive op imod 150 år.