Brombærte: Frugtte med smag af brombær
Blandingen af en sort te med tørrede frugtstykker og frugtaroma blev første gang opfundet i Kina. Frugtte har sidenhen indtaget sin del af temarkedet, og utallige variationer og blandinger har set dagen lys og mødt tedrikkernes ganer. Brombærte er en af disse variationer, og De finder selvfølgelig en dejlig udgave hos Perchs, lavet på en kinesisk te uden garvesyre. Vores brombærte er blød uden at være for sød. De kan bestille den her i vores webshop og få den bragt direkte til døren.
Bemærk venligst, at brombærte kun er tilgængelig på webshop. Vi anbefaler tranebærte, hindbær oolong eller økologisk wildberry som alternativ, hvis De besøger vores butikker. Disse teer er også velegnede som isteer hen over de varmere måneder. Heri kan eventuelt bruges friske bær.