Indhold: Økologisk Sort Te (Colombia)
Økologisk Sort Colombia
kr.86.00 pr. 100 g. —Kan købes som abonnement.
Colombia begyndte at dyrke te tilbage i begyndelsen af 1950erne, hvor det lokale Landbrugsministeriet importerede teplanter fra Ceylon for at hjælpe med at diversificere Colombiansk landbrug. I 2018 kunne Agricola Himalaya (Bitaco)® Tea præsentere den første Green Tea Line dyrket 1.800 – 2.050 meter over havets overflade ved Bitaco. Bitaco® te-plantagen er beliggende nær Ækvator, i en blomstrende, beskyttet regnskov, Bitaco Regional Forest Reserve (Reserva Forestal Protectora Regional de Bitaco) i regionen Chocó. Regionen er kendetegnet ved et højt nedbørsniveau og enestående biodiversitet. Teen dyrkes i vulkanjord, der naturligt fremmer frodig plantevækst. Det konsistente klima og ideelle jordbundsforhold resulterer i en overdådig produktion af velsmagende, delikate teer året rundt.
Agricola Himalaya (Bitaco)® Tea samarbejder med lokalsamfundet gennem den non-profit AGRICOLA HIMALAYA FOUNDATION for at udvikle programmer, der er fokuseret på uddannelse, især for de lokale børn. Det betyder også forbedring af den lokale infrastruktur, rekreation, kultur og adgang til teknologi. Fonden fremmer forbedring af uddannelse i landdistrikter og understøtter professionelle studier for regionens unge. Blandt de vigtigere aktiviteter er udvikling af uddannelsescentre med moderne biblioteker, computerværelser, køkkener, badeværelser, sportsbaner og et stipendium til videregående uddannelser.
Profil: En flot kvalitet med meget store blade, og en dyb orange farve i koppen. Sort Columbia er en mellemstyrke sort te med en fyldig og krydret bouquet og noter af chokolade og honning.
Vi anbefaler ikke denne te med mælk.
Anbefalet tilberedning: 100⁰ vand / 6 g. pr. ltr vand.
Trækketid: 6 minutter
Øko |
---|