Velkommen til en verden af te
Te skaber harmoni og balance
Den anden fjerner din ensomhed
Den tredje fjerner dine sorger og bekymringer
Den fjerde renser din sjæl
Den femte løfter din ånd op mod de udødelige Guder. ”
– Kina 1735
Næst efter vand er te den mest udbredte drik i verden, og med teens meditative og helsegivende virkning oplever teen en sand renæssance her i det 21. århundrede. Men hvorfor fascineres vi gang på gang af theen? Måske, fordi den har en evne til at afspejle både gamle og moderne værdier, som vi søger at tilpasse nutidens livstid.
I modsætning til kaffe har the en åndelig side, som inviterer til en indre ro og fordybelse. I 90’erne ledte man efter hurtige stimulans såsom dobbelt espresso, og århundredeskiftet stod i Cafe Lattens tegn.
Men theen er ikke en hurtig stimulans i en travl hverdag. At nyde en kop the er en oplevelse, som stimulerer sjælen og samler tankene, og måske er det netop derfor, at den stadig vækker begejstring verden over. The er unik, og bør nydes med respekt og værdighed.
Som alle andre tropiske varer har theen oplevet perioder med større og mindre efterspørgsel. I nogle år har the været virkelig populær, mens den andre år har stået i skyggen af andre nydelsesmidler. Theens historie er en spændende fortælling om dedikerede munke, handelskrigere og unge engelske handelsmænd, som rejste ud med store ambitioner.
Mange af de unge the-pionerer døde tidligt af tropiske sygdomme; men dem som overlevede, var vidne til opbygningen af en af verdenstørste plantageindustrier.
Det oprindelige navn for the var “Cha”. Ordet stammer fra mandarin, og the betegnes stadig som “cha” mange steder i Kina. Ordet blev overført fra de store handelsstationer, under Macao og Java, til portugisisk og hollandsk af europæiske handelsmænd, samt til persisk og hindi. I Mellemøsten blev det til “shai” på arabisk, og til “chai” i Rusland og i Tyrkiet. Med tiden udviklede ordet “te” (udtales “tay”) fra den kinesiske Amoy-dialekt sig til “tea” på engelsk, “Tee” på tysk, “thé” på fransk og “te” på spansk, italiensk, dansk, norsk og svensk.
I 1800-tallet i Danmark skrev man te med ”h” altså ”the”, og i skrivende stund er stavemåden ”te” korrekt dansk sprogbrug. Men der er noget forkert ved stavemåden ”te”. Det er, som om, at drikken taber en dimension med den nye retskrivning. At stave te med ”h” gør, at den stadig fremstår som en elegant kulturskat, med alt, hvad det indebærer. Visse traditioner er værd at tage vare på. Men hvor starter fascinationen af denne grønne eliksir?
Læs meget mere i bogen The – fra blad til kop, hvor De kan fordybe Dem i theens oprindelse i den asiatiske verden, samt hvordan den blev opdaget af europærene og senere resten af verdenen.
Det vil sige Indien, Sri Lanka og Afrika. Japanerne har stort set aldrig produceret sort the, og kineserne eksporterer op mod 90% af den sorte te de producerer, og theen smager udmærket med mælk, som også er med til at neutralisere garvesyren.
Grøn the er kendt for sin rene smag, smukke farve og gode egenskaber. Den grønne the’s blade dyrkes i plantager mange steder i Sydøstasien, hvor de høstes og efterbehandles før den transporteres til Danmark. Grøn the er et rent naturprodukt, og betegnes ofte som ’den originale the’. Den gennemgår en kortvarig dampning eller ristning, der lukker bladcellerne og sikrer en frisk smag. Der findes mange varianter af grøn the, som alle bringer helt unikke smagsoplevelser.
Bladknopperne kan kun plukkes få gange om året, og for meget vand i denne periode kan ødelægge høsten. Høsten sker ofte tidligt om morgenen, eftersom skuddene på det tidspunkt stadig er godt beskyttede mod solen.