Hjem » Shop » Sort te

Viser 1–12 af 20 resultater

Den fuldt iltede eller fermenterede, ortodokse sorte te er den thetype, der gennemgår den længste proces, før den er klar til at nyde.

Sort te er den mest populære tetype i de europæiske lande. Særligt England, men også Danmark, har taget sort te til sig, mens de østlige lande ofte vedholder at drikke mere grøn og hvid te. Da sort te ofte har en stærk og fyldig smag, supplerer mange teen med mælk, citron eller lidt sukker, som modspil til dens indhold af garvesyre. Sort te af den traditionelle type gennemgår den længste bearbejdning under produktionen, hvor fem stadier sørger for, at vi kan nyde en smagfuld og afrundet kop. Perch’s forhandler et bredt udvalg af sorte teer med unikke smagsbuketter fra de milde til de kraftige..

Herover findes hele udvalget af sort te, som De kan købe online hos A.C. Perchs teforretning.

Hvad er sort te’s holdbarhed?

Sort te som er opbevaret på forsvarlig vis, dvs. tørt i en lys- og lufttæt beholder, kan holde sig i årevis ved stuetemperatur. De værste fjender for sort te er luftens ilt som oxiderer teen, og ekstrem varme og kulde. Vi anbefaler dog at drikke theen inden for et år efter at De har købt den, da smagsnuancerne langsomt går tabt og den mister sin intensitet.

Hvor meget koffein indeholder sort te?

En kop sort te indeholder som en tommelfingerregel ca. halvt så meget koffein som en kop kaffe. Men der er udsving. Man kan holde et lavere koffeinindhold ved at lade teen trække i kort tid.

Er sort te sund?

Noget tyder på at også de sorte teer har gode egenskaber. Forskere peger på at særligt flavnoiderne har en gavnlig virkning.  Teen skal dog ikke kun nydes for sine eventuelle sundhedsgavnlige egenskaber, men hovedsageligt for sin fantastiske smag. På nettet findes der mange gode artikler om te og sundhed.

Ved hvor mange grader tilberedes sort te?

Sort te er bedst, når den overhældes med kogende varmt vand ved 100 grader.

Hvor længe skal sort te trække?

Trækketiden er ca. 3-6 minuter. Jo længere tid, des mere bitter og stærk bliver teen.