Invitation til eksklusivt aftenarrangement i A.C. Perchs Thehandel, Aarhus

Vi har den store glæde at invitere til en aften fyldt med fordybelse i teens verden, historie og smag i vores tesalon i Aarhus. Tag med os på en rejse tilbage i tiden og oplev historien bag A.C. Perch’s Thehandel, som i 188 år har forkælet teelskere med produkter af højeste kvalitet. Vores aftenarrangement er opdelt i to datoer: mandag d. 30. oktober eller mandag d. 6. november fra kl. 18.00 til kl. 20.00.

Program for aftenarrangementet:

Ankomst kl. 18.00: De bliver budt velkommen i vores smukke lokaler i Volden 3, i Aarhus, med den uimodståelige duft af friskbrygget te og nybagte scones.

Foredrag om A.C. Perch’s Thehandel og theens historie: Vores dygtige foredragsholder vil tage Dem med på en fascinerende rejse gennem historien bag vores 188 år gamle virksomhed. De vil også få indsigt i teens oprindelse, teproducerende lande, samt moderne teproduktion.

Afternoon-tea under foredraget: Mens De lytter til foredraget, vil vi servere vores klassiske ceremoni bestående af velsmagende scones og fingersandwiches, petit-four kager og forfriskende crémant.

Tesmagning: Vi vil efter foredraget afholde en tesmagning hvor De vil smage og blive præsenteret for ca. 8 forskellige teer, der er omhyggeligt udvalgt til aftenens formål. Dette er Deres mulighed for at udforske og nyde teens mangfoldighed.

Spørgsmål og shopping: Efter foredraget og smagningen er der mulighed for at stille spørgsmål til vores eksperter og købe Deres yndlingsteer samt andre produkter fra vores butik.

Vi ser frem til at byde velkommen til denne særlige aften, hvor vi kan dele vores passion for the. Det bliver en aften fyldt med hygge og nye smagsoplevelser.

Datoer og tidspunkter:

Mandag d. 30. oktober kl. 18.00-20.00 (uge 44)

Mandag d. 6. november kl. 18.00-20.00 (uge 45)

Sted: A.C. Perchs Thehandel, Volden 3, 8000 Aarhus C

Har De spørgsmål til arrangementet er De altid velkommen til at kontakte os på: [email protected]