Leveringstid 3 dage Te eller the – En rejse i aromatisk historie og kultur
Te eller the, er en drik brygget på bladene fra Camellia sinensis-planten, og denne drik har været og er kendt og elsket i det meste af verden. Men te er ikke bare en drik. Te har været en del af menneskets kultur i tusindvis af år og repræsenterer alt fra hverdagshygge til højtidelige te ceremonier.
Te er mere end bare et navn og en stavemåde. Det er historie og kultur. Men hvorfor stave te med “th”?
Hvor kommer alle dets forskellige sorter fra? Hvor stammer te fra? Lad os dykke lidt ned i teens vidunderlige univers.
Teens oprindelse
Med sine mange smagsnuancer, noter og aromaer kan te opleves som en utrolig kraftfuld drik, der både forkæler smagsløgene og stimulerer de emotionelle tankestrømme.
Efter sigende skulle teens historie gå helt tilbage til det gamle Kina omkring 2737-2697 f.Kr., hvor Kejser Shen Nong efter legenden opdagede teen ved et uheld.
Kejseren var en skriftklog og vis mand, der interesserede sig for alle slags urter og medicin. Det var også denne fascination for de helbredende urter, der gav ham kaldenavnet, “Den guddommelige helbreder”.
Kejseren vidste, at hvis urent drikkevand ikke blev kogt, kunne man blive meget syg. Derfor kogte han altid sit vand, og rådede sine undersåtter til at gøre det samme
En lun sommeraften for næsten 5.000 år siden var kejseren på rundrejse i sit mægtige rige og lå og hvilede sig under et gammelt træ. Pludselig faldt et par visne teblade ned i hans gryde med kogende vand. Kejseren ville smide vandet væk og koge noget nyt, men snart bredte den skønneste aroma sig fra gryden. Kejseren opdagede, at de nedfaldne blade gav vandet den mest pragtfulde smag, og til kejserens store velbehag viste drikken sig at være yderst forfriskende.
Uden at være klar over det havde kejseren ved et tilfælde brygget verdens første kop te, og fortællingen om teens fantastiske univers kunne tage sin begyndelse. Kina blev hurtigt teens epicenter, hvorfra det spredte sig til resten af verden gennem handelsruter som Silkevejen.
Cha, chai, chay, shai, thay, thea, tea, tay, tsa, dza, ta, te, the
Det oprindelige navn for the var cha. Ordet stammer fra mandarin, og the betegnes stadig som cha mange steder i Kina. Ordet blev overført fra de store handelsstationer, herunder Macao og Java, til portugisisk og hollandsk af europæiske handelsmænd, samt til persisk og til hindi.
I mellemøsten blev det til shai på arabisk, og til chai i Rusland og Tyrkiet.
Med tiden udvikledes ordet te (udtales tay) fra den kinesiske Amoy-dialekt til tea på engelsk, thee på tysk, thé på fransk og te på spansk, Italiensk, dansk, norsk og svensk.
I 1800-tallet stavede man i Danmark te med ”h”, altså ”the”, og i skrivende stund er stavemåden ”te” korrekt dansk sprogbrug.
Uanset hvilken stavemåde De måtte vælge, vil det altid være kvaliteter som teens aroma, beroligende virkning og hele teens samlede smagsoplevelse, der gør denne drik så værdsat. Om den er grøn, sort, hvid eller oolong, kommer teens magi fra dens blade og den proces, de gennemgår, ikke fra dens navn.
Således er spørgsmålet om “te” kontra “the” mere en refleksion af tidens skiftende sprogbrug end en målestok for teens værdi. For når kopperne fyldes og dampen stiger op, bliver stavemåden ligegyldig. Når alt kommer til alt, er det vigtigere, hvad drikken indeholder og repræsenterer, end hvordan dens navn staves.
Se Dansk Sprognævns side om proprier.