December måned er kold og mørk, men det er også måneden, hvor den første sne falder og julelysene bliver tændt rundt omkring i hele Danmark. Vi julebager og julehygger med familie og venner, og hvad er mere oplagt end at nyde en dejlig kop julete med dem, De holder af – det både smager og varmer, så julehjertet fryder sig.
Var det noget med en god kop julete fra A. C. Perch’s?
Julen smager og dufter så herligt af nelliker, kanel, mandariner og mandler. Det gør Perch’s julethe naturligvis også. Vi byder blandt andet på en dejlig grøn julethe baseret på Sencha krydret med smagsnoter af appelsin, mandel, kokos og rosenblade.
Mørk eller lys?
Hvis De foretrækker en lidt mørkere the til juletid, er vores traditionelle juleblanding noget for Dem. Den består af krydret og aromatiseret Keemun med nellike, appelsin og pommerans – en pikant og delikat te, der går fantastisk til julebag og -godter. Ønsker De en lidt lettere blanding, kan De prøve vores hvide julethe afstemt med æble, kanel, appelsin og kokos.
Kræmmerhuse og honninghjerter
Hvis De ønsker at prøve alle tre varianter, findes de både som løsvægt, pakket i kræmmerhuse eller i fine gaveæsker med med silkebånd. Læg et par honningkagehjerter fra Christiansfeld ved gaven, hvis der også skal være lidt til den søde tand.
Rigtig glædelig jul!