Julen er en ganske særlig tid, og har De købt eller fået årets julekalender fra A.C. Perchs Thehande, så finder De her indholdet af julekalenderen. Bag hver låge i december gemmer der sig en daglig smagsoplevelse. Læs ikke videre hvis De gerne vil overraskes

INDHOLD 2020

Silver Queen 7 min / 80 grader / 6 gr pr liter Denne the blev lanceret i anledning af A. C. Perchs 185 års jubilæum den 16. april 2020. Theen er baseret på en hvid Pai- Mu Tan tilsat dejlig smag af bergamot og rosenknopper. Denne the har en let smag og kan nydes både varm og kold. Ingredienser: Hvid the (Kina), grøn the (Kina), rosenknopper, bergamot aroma.
Øko Bangladesh 5 min / 100 grader / 10 gr pr liter The-traditionen i Bangladesh går tilbage til 1840, hvor det britiske East Indian Company startede produktionen i Chittagong. Bangladesh theen er en storbladet fyldig the, som bør nydes uden mælk. Ingredienser: Økologisk sort the (Bangladesh) (100 %).
Milky Oolong 7 min / 100 grader / 10 gr pr liter Denne Oolong er dejlig fyldig og cremet i smagen. Ingredienser: Oolong the (Kina), mælkearoma (indeholder mælk & mælkeprodukter)
Panyong 8 min / 100 grader / 10 gr pr liter En dejlig blød og rund the med lidt mere smag end Keemun fra det sydøstlige Kina blandet med hvide theblade, som giver blandingen mere fylde. Theen kan spores tilbage til Ming Dynastiet i år 1371 under Kejser Hong Wu og betegnes som værende blandt de bedste theer fra Fujian provinsen. Ingredienser: Sort the (Kina), hvid the (Kina).
Grøn Rooibos Havtorn 7 min / 100 grader / 6 gr pr liter Omkring 1930 begyndte man i Cedarberg i Sydafrika at dyrke den vilde Rooibos plante. Rooibos planten dyrkes kun i Afrika og navnet Rooibos betyder ”rød busk”. Rooibos indeholder ikke koffein eller garvesyre og er derfor velegnet eftermiddag og aftener. Ingredienser: Grøn Rooibos (Sydafrika)(72 %), havtorn (20 %), ananasstykker (ananas, sukker, syre: citronsyre), guavastykker, gulerodsstykker, aroma, solsikkeblomster, naturlig aroma, surbær presserester, morgenfrueblomster. Næringsindhold pr. 100 ml. Energi. 0 KJ / 0 kcal. Fedt < 0,5 g. – heraf mættet fedt < 0,1 g. Kulhydrat < 0,5 g. – heraf sukker < 0,1 g. Protein < 0,5 g. Salt < 0,01 g.
Sort Julethe 7 min / 100 grader / 10 gr pr liter Perchs klassiske Julethe er krydret med nelliker og appelsin, som giver en delikat krydret og pikant smag. Denne the er år efter år blevet serveret til flere generation, som i dag betragter denne julethe som en del af de faste juletraditioner. Ingredienser: Sort the (Kina), appelsinskal, nellikeknopper.
Øko Grøn Kukicha 5 min / 70-80 grader / 6 gr pr liter Grøn Japansk Kukicha har en mild nøddeagtig og let cremet smag. Denne the fremstilles af fire slags stængler, stilke og kviste fra thebusken Camellia Sinensis og Japonica. Kukicha er den meste anvendte the i den makrobiotiske diæt. En diæt baseret på fødevarer, der er beskrevet i Zen-buddhismen. Kosten forsøger at afbalancere de formodede yin- og yang-elementer i maden. Denne the indeholder meget lidt koffein. Ingredienser: Økologisk grøn the (Japan) (100 %)
Hvid Tempel The 7 min / 80 grader / 6 gr pr liter Hvid Tempel The er en fantastisk blød og delikat hvid kinesisk the aromatiseret med eksotiske frugter. Ingredienser: Hvid the (Kina), jasminthe (grøn the, jasmin plantedele), kandiserede ananasstykker (ananas, sukker), kandiserede mangostukker (mango, sukker), naturlig aroma, appelsinskal, kandiserede papayastykker (papaya, sukker), jordbærstykker, ribs, abrikosstykker, surkirsebær. Næringsindhold: Energi. 9 KJ / 2 kcal. Fedt < 0,5 g. – heraf mættet fedt < 0,1 g. Kulhydrat < 0,5 g. – heraf sukker < 0,5 g. Protein 0,5 g. Salt < 0,01 g
Morgenthe 6 min / 100 grader / 10 gr pr liter Morgenthe er den ældste og mest solgte the-blanding hos A. C. Perchs Thehandel. Denne blanding består af Assam og Ceylon og giver en dejlig kraftig og fyldig kop ”English Breakfast Tea”. Kan nydes med eller uden mælk. Ingredienser: Sort the (Indien), sort the (Sri Lanka)
Ingefær The 7 min / 100 grader / 10 gr pr liter Denne the er blandt vores nyere aromatheer og har en dejlig frisk smag af ingefær. Ingefær the kan både nydes kold og varm. Ingredienser: Sort the (Kina), ingefær aroma.
Hvid Nepal 10 min / 80 grader / 6 gr pr liter Denne hvide the fra Nepal er kendetegnet ved at have en mild, blød og let krydret smag. Theen er dejlig både varm og kold og indeholder næsten ingen garvesyre. Ingredienser: Hvid the (Nepal)
Pouchkine 7 min / 100 grader / 10 gr pr liter Pouchkine er en kinesisk sort the med en dejlig frisk smag af citrus og bergamot. Ingredienser: Sort the (Kina), bergamot aroma, citron aroma, appelsin aroma, grapefrugt aroma.
Grøn Julethe Øko 7 min / 80 grader / 6 gr pr liter Perchs økologiske, grønne julethe har en dejlig smag af appelsin og kanel. Ingredienser: Økologisk grøn the (Kina), økologisk appelsinskal, økologisk appelsinolie, økologisk kanel aroma.
Formosa Fancy Oolong 8 min / 100 grader / 10 gr pr liter Nogle af de mest aromatiske theer i verden stammer fra Taiwan. Theerne er enten grønne eller halvfermenterede, og har hver især en unik smag. Fra naturens side er disse theer meget blomstrede, lette og elegante. Formosa Fancy Oolong er en højaromatisk the med sød fersken-agtig smag. Theen er velegnet som Five O´clock- og After Dinner Tea. Denne the indeholder ingen garvesyrer og bliver derfor ikke bitter. Ingredienser: Oolong (Taiwan)
Cool Herbal 7 min / 100 grader / 10 gr pr liter Cool Herbal er en delikat og frisk Urtete. Ingredienser: Citrongræs, pebermynte, citron aroma, grapefrugt aroma, lakridsrod (44 %). (NB for meget lakrids kan påvirke blodtrykket)
Grøn Columbia Øko 6 min / 80 grader / 7 gr pr liter Columbia begyndte at dyrke the tilbage i begyndelsen af 1950erne, hvor det lokale Landbrugsministerie importerede theplanter fra Ceylon for at hjælpe med at diversificere Colombiansk landbrug. Theplanterne dyrkes i vulkanjord, der naturligt fremmer frodig plantevækst. Det konsistente klima og ideelle jordbundsforhold resulterer i en overdådig produktion af velsmagende, delikate theer året rundt. Denne grønne, økologiske the har frisk og unik smag. Ingredienser: Økologisk grøn the (Columbia) (100 %).
Green Palace Øko 7 min / 80 grader / 6 gr pr liter Green Palace er en økologisk, grøn kinesisk Sencha med dejlige noter af appelsin. Ingredienser: Økologisk grøn the (Kina), økologisk Wu-Lu the, økologiske appelsinskaller, økologiske morgenfrueblade, naturlig aroma.
Hvid Trope The 7 min / 80 grader / 6 gr pr liter Delikat hvid og grøn kinesisk the med meget sødme og friskhed. Denne the kan nydes både varm og kold. Ingredienser: Hvid the (Kina), grøn the (Kina), æble, gojibær, mandel, morgenfrueblade, passionsfrugt, passionsfrugt aroma, blåbær aroma.
Nilgiri Frost 5 min / 100 grader / 10 gr pr liter I Sydindien (Blue Mountains) finder man haven Chamraj, som er blandt verdens højest beliggende thehaver. Nilgiri Frost Tea er en speciel the som produceres i vintermånederne januar og februar, når frosten sætter ind i over 2000 meters højde. Der er tale om moderat frost, hvor kulden afspejles på buskenes blade. Bladene høstes fra over 100 år gamle Camelia Sinensis thebuske, som grundet kuldepåvirkningen giver nogle meget intense aromaer. Thebladene indeholder en stor mængde fugt og rulles relativt hårdt for Sydindiske theer. Denne the imponerer med sin aromatiske friskhed kombineret med en let muskatagtig note. Ingredienser: Sort the (Indien)
Hvid Julethe 7 min / 80 grader / 6 gr pr liter Perchs Hvid Julethe har en dejlig afstemt smag af æble, kanel, appelsin, kokos og nellike. Ingredienser: Hvid the (Kina), æble, kanel, appelsinskræl, kokos stykker, nellike knopper, naturlig appelsin aroma, kanel aroma, nellike aroma.
Grøn Rabarber 7 min / 80 grader / 6 gr pr liter Grøn Rabarber er en kinesisk grøn the med en dejlig frugtig, sød og cremet rabarbersmag. Denne the kan nydes både varm og kold. Ingredienser: Grøn the (Kina), grøn the (Kina), rabarber-creme aroma, rosenblade, rabarber aroma, passionsfrugt aroma.
Assam CTC 6 min / 100 grader / 10 gr pr liter Assam CTC er en dejlig kraftig the med en god maltet smag. Denne the er rigtig god, hvis man foretrækker mælk i sin the. Englænderne kalder disse kraftige mælketheer for ”Typhoo Tea”. Ingredienser: Sort the (Indien)
Lux Chai 6 min / 100 grader / 10 gr pr liter Perchs Luxus Chai er en kraftig Chai-blanding baseret på French Masala, Perchs Indian Chai og Rooibos Sweet Chai. Opskrift på en god Chai-the: 5 store mål til en liter. (2/3 vand 1/3 sødmælk). Theen koges op med vand og mælk i en lille gryde og simrer derefter i 6 minutter. Ingredienser: Sort the (Indien), Rooibos, kanel, ingefær, sort peber, nellikeknopper, appelsinskal, fennikel, enebær, kanel aroma, kardemomme, knust peber, vaniljestykker, kornblomst.
First Flush Darjeeling 6 min / 100 grader / 10 gr pr liter Darjeeling ligger i den østlige del af Indien ved foden af Himalaya. I dette område dyrkes nogle af de fineste theer i verden. Hver have formår hvert år at begejstre os med dejlige, pikante smage. Dette års pluk er ingen undtagelse. Denne Darjeeling First Flush har en dejlig nøddeagtig smag, med en undertone af muskat. Ingredienser: Sort the (Indien)