Til trods for at man bør drikke varme drikke når temperaturerne stiger, vælger mange i stedet at nyde en kold forfriskning. Her får De nogle tips til en god ice tea brygget på forskellige tetyper.

 

English Ice Tea (til 10 glas)

Lav en kande sort english breakfast the på ca. 1 liter. Brug dobbelt så mange themål som normalt (20 gr). Lad theen trække 5 minuter. Tilsæt herefter 1 liter koldt vand. Kom isterninger og citronskiver i glassene og sød med sukker efter behov.

Frisisk Ice Tea

Lav en kande friserthe ( 1 liter – 10 gram the) og tilsæt 150 gr. flødeskum og 90 gr puddersukker. Rør godt rundt. Kom isterninger i glassene og hæl theen over. Rør godt rundt og tilsæt evt. en lille smule Weinbrant.

Orange Ice Tea

Saften fra en frisk appelsin røres sammen med en kande stærk ceylon the. Herefter tilsætter man lidt limonade efter smag. Theen serveres i glas med is og en appelsinskive.

Himalaya Sne

Ingredienser: Darjeeling second flush, mælk, sukker, vanille, rum efter smag, fløde.

En kande second flush darjeeling brygges på mælk !! (1 liter). Der tilsættes 3 spiseskeer sukker, lidt vanille og evt. lidt rum. Hele blandingen hældes på glas med isterninger og pyntes med lidt halvfast flødeskum.

Find inspiration til en isthe her.