A.C. Perch’s Thehandel slår dørene op til ny the butik og the salon på Flakhaven i Odense.
Historien om A.C. Perch’s Thehandel begynder i København i 1835, hvor handlen med the blomstrede og den første butik åbnede under navnet ’A.C. Perch’s Thehandel’.
I 2002, den 16. april, i anledning af the butikkens 167-års fødselsdag og Dronningens 62-års fødselsdag, havde A.C. Perch’s Thehandel den store ære at blive udnævnt til Kongelig Hofleverandør.
I dag drives virksomheden af søskendeparret Stine Hincheldey Alwén og Christian Hincheldey, som er 7 generation i den gamle virksomhed.
A.C. Perch’s Thehandel importerer de bedste teer fra Sydøstasien, og kvalitet og service har været virksomhedens kerneværdier siden dag ét. Teen afvejes på originale messingvægte blandes efter kundernes anvisning.
A.C. Perch’s Thehandel har mere end 187 års erfaring i at udvælge kvalitets-teer, og sælger et bredt udvalg af kendte og specielle teer fra bl.a. Kina, Japan, Nepal, Indien og Sydafrika. I butikkerne og i webshoppen tilbydes mere end 150 forskellige teer, og det er naturligvis også muligt at sammensætte sin egen specielle og personlige teblanding.
Til ære for HC Andersen, den berømte danske eventyrforfatter, har A.C. Perch også en Eventyr Blanding (en blanding af sort kinesisk te med en frisk smag af citrus og kvæde).
Udover løs te og tebreve tilbydes også et bredt udvalg af gaveæsker til særlige lejligheder og tilbehør til te.
I den nye te salon på Flakhaven kan man nyde en traditionel engelsk Afternoon tea med scones, kager og finger sandwich. At nyde en kop te er en oplevelse der stimulerer sjælen og samler tankerne, og I tesalonen fokuserer vi på at skabe et univers der indbyder til indre ro og fordybelse.
A.C. Perch’s Thehandel glæder sig til at byde alle velkommen i den nye the butik- og salon på Flakhaven i Odense.