A.C. Perchs støtter lige nu hjælpeorganisationen Not For Sales igangværende projekter, hvor kvinder reddes ud af tvungen prostitution, og frem til en fri og anstændig tilværelse.

De fleste kvinder kommer fra fattige områder i Østeuropa, og er i håbet om en bedre tilværelse uvidende blevet handlet til tvangsarbejde i Amsterdams sexindustri. Not For Sale hjælper blandt andet kvinderne med bolig, sociale ydelser og erhvervsuddannelse. Derved trænes de i at søge job, og bygges psykisk op til et liv på egne ben.

Social ansvarlighed

Fattigdom er en af de største årsager til at menneskehandel findes i vor tid. I Nepal lever alt for mange under ekstremt fattige kår, og her er den fjerne egn Solukumbu blandt de dårligst stillede.

Men lige i Solukumbu findes der heldigvis muligheder; de gunstige klimatiske forhold og den højtliggende placeringen ved foden af Himalaya, gør det nemlig muligt at dyrke og kultivere te af en yderst høj kvalitet. For at det kan blive en realitet, hjælper danske organisationer til med at etablere en teplantage. På den måde kan teen blive de lokale bønders fremtidige indtægtskilde og skabe jobmuligheder for kommende generationer. Not For Sale Tea bliver deres første kunde, så snart de er klar indenfor de næste par år. Indtil da kommer vores te fra Himalayan Teaproduceres Shangri La, som både støtter udviklingen af deres lokale egn og hjælper Solukumbu frem i rækken af kvalitetste-producenter fra Nepal.

Luksus med fortræffelig smag

Udover at støtte en god sag, er der ikke gået på kompromis med kvaliteten af Not For Sale Tea. Derfor har vi valgt at kalde vores te en luksuste, for det er lige hvad den er.  Første variant af teen er en skøn fyldig nepalesisk Earl Grey med en vidunderlig blød smag, som er helt unik blandt økologisk teer.

Økologi

Not For Sale Tea er naturligvis økologisk. På den måde opnår de nepalesiske tebønder bedre økonomiske og sociale kår uden at belaste den jord, de skal leve af for fremtiden.

Partnerskaber

A.C. Perchs støtter netop nu Not For Sales arbejde ved at lade 100% af overskuddet gå til deres hjælpearbejde til bekæmpelse af menneskehandel. Not For Sale Tea arbejder samtidig med at skabe et lokalt engagement omkring sagen.

Den danske hjælpeorganisation Human Practice Foundation (HPF) er samtidig en tæt partner til Not For Sale Tea. HPF arbejder blandt andet på at etablere en teplantage i Solukumbu, som er en af Nepals fattigste egne. Målet med projektet at højne den lokale levestandard, og på den vis at minimere risikoen for menneskehandel i blandt befolkning.

Teen Not For Sale Tea er særligt udvalgt af A.C. Perchs Tehandel og teen sælges i vores butikker, webshop og direkte til virksomheder, organisationer, restauranter, hoteller med videre.

Læs mere her: www.notforsaletea.com

 

The for en god sag