De ortodokse klassiske sorte teer bedømmes alle efter kvalitet, smag og bladstørrelse, og for at overskueliggøre de påtegnede bogstav-koder hos nogle af teerne, bringer vi her en kort forklaring af disse koder.
B- Broken ( bladet er blevet rullet og hakket i stykker)
D- Dust (ikke helt støv men næsten, meget kraftig og ikke særlig aromatisk)
PF- Fanings (bladstørrelsen lige efter dust, giver ofte en kraftig the)
F- Finest (finest)
F- Flowery (blomstret aromatisk bouquet af topskud med bladknopper)
G- Golden (indeholder gyldne aromatiske topskud)
O- Orange (er en betegnelse for højere kvalitet og “orangeagtig” smag/bouquet)
P- Pekoe (stort blad, ofte åbent og ikke rullet helt så fint)
T- Tippy (indholder lyse exceptionelle topskud)
eks. Darjeeling FTGFOP – Finest Tippy Golden Flowery Orange Pekoe eller Ceylon BOP- Broken Orange Pekoe.
Udvælgelsen
I Perch´s Thehandel bruger vi meget lang tid på at udvælge de helt rigtige teer, der kvalitativt ligger i top. Tesmagningen og de teknikker der ligger bag denne, danner rammen om den gamle forretning. Teerne smages op mod hinanden og vurderes, inden den helt rigtige te udvælges. Vi går aldrig på kompromis med kvalitetet, uanset om vi så skal undvære en te i vort sortiment i en vis periode.