Perch’s vandt årets Retail Entrepreneurship Pris for at have opbygget en stærk niche og tilført denne noget nyt. Evnen til fornyelse eksemplificeret gennem tehandelens online satsning og satsning på en tesalon blev fremhævet som vigtig årsag til, at Perch’s i år modtog prisen. Det er vi meget stolte over, og vi glæder os til at fortsætte med at forene tradition og fornyelse for fortsat at skabe værdi for theentusiaster i Danmark og verden.

Det var 8. gang, at prisen for årets Retail Entrepreneur blev uddelt af Detail-forum, et tværfagligt netværk af ledere i dansk detailhandel og tilknyttede brancher. Perch’s var i konkurrence med Peter Beier Chokolade og Aamanns Smørrebrød. Herunder ses medejer af Perch’s, Christian Hincheldey, der modtog prisen ved Detail-forums 50-års jubilæum på Børsen d. 13. marts.